Historie

Historien

Bobslæde sporten opstod i Schweiz i slutningen af det 19. århundrede, hvor beboere i de alpine byer begyndte at konkurrere i nedkørsler på snoede, isede veje. Disse tidlige løb var både en test af mod og dygtighed, da de primitive slæder krævede både styrke til at skubbe og dygtighed til at styre.

I 1884 blev den første klub for bobslæde, St. Moritz Tobogganing Club, grundlagt i Schweiz. Klubben organiserede løb og begyndte at standardisere reglerne for sporten. I 1897 blev International Bobsleigh and Tobogganing Federation (FIBT) dannet for at regulere sporten internationalt.

Bobslæde blev inkluderet i de første vinterolympiske lege i 1924 i Chamonix, Frankrig. På dette tidspunkt var sporten allerede populær i mange europæiske lande, og konkurrencen var intens. Disse tidlige år af bobslæde sporten lagde grundlaget for den sport, vi kender i dag.

Forbundets historie

Under vinter OL i 1994 sidder nuværende Elitechef Tom Johansen og hans svoger Thomas og ser bobslæde i TV. Tom siger til Thomas “Det skal vi også”. Thomas tror at Tom mener de sammen skal ned og se bobslæde, men Tom forklarer at det skal være som atleter til OL. Kort efter tager Tom kontakt til flere af sine gamle atletik kammerater og får skabt kontakt til en tidligere Tysk pilot i Winterberg.

De næste 4 år kæmper Tom og bla den nuværende Formand Peter sig ned af alverdens baner og lykkedes faktisk med at kvalificere sig til OL i 2002. Desværre har vi i Danmark skærpede krav og de kommer ikke afsted. Frem mod OL i 2006 gør holdet endnu et forsøg og  kvalificere sig endnu en gang, men kommer heller ikke med denne gang.

Gassen er gået af ballonen og projektet bliver sat på hold.

I 2016 afholde der for første gang Ungdom OL i bobslæde og skeleton. Det ser Tom’s søn Rasmus og i 2018 starter Rasmus med at kører skeleton. I 2020 kvalificere Rasmus sig til Ungdom OL og blive flot nr. 9.
DIF spørger om vi ikke kunne forestille os at lave et projekt mod ungdoms OL 2024. Det lykkedes at finde 4 unge der efter 3 vintre kvalificere sig og ender med at blive placeret som nr. 1 og 5 i bobslæde og 4 og 12 i skeleton. Guldet til Maja er den første guldmedalje til Danmark ved vinter OL.

Rasmus kører videre i skeleton og er blandt andet blevet nr. 2 ved både junior EM og junior VM samt nr. 16 ved VM.

Forbundets næste store mål er at få kvalificere atleter i både skeleton og bobslæde til OL2026 i Milano-Cortina.