ZZZ_teamet

Bob og Skeleton Danmark blev grundlagt i 1998, og er den eneste forening i Danmark, hvor man kan dyrke bobslæde og skeleton. Derfor fungerer foreningen som et forbund, og repræsenterer således Danmark i det Internationale Bobslæde- og Skeleton Forbund IBSF. Vores atleter er fordelt på 3 konkurrence og udviklingsspor. Du kan støtte os som sponsor, partner, fan eller frivillig. 

Vi uddanner vores atleter til at repræsentere Danmark og vores sponsorer på fornemmeste vis, ligesom de olympiske værdier er en naturlig del af vores hverdag. 

Alle vore aktiviteter er landsholdsaktiviteter og vi bærer derfor altid Dannebrog på brystet. Det skaber specielle forventinger til os og det er vi meget bevidste om. 

 

I 2020 er det 14 år siden, at det første danske bobslædelandshold stoppede efter 8 års aktivitet, og tiden er inde til et nyt dansk bobslæde hold. Det nye hold går under navnet “Bobslæden Danmark” og er blevet optaget i International Bobsleigh and Skeleteon Federations Development Programme. Det er et tydeligt vidnesbyrd på, at både det atletiske grundmateriale og udviklingsplanen er valideret fra højest mulige sted.

I sommeren 2020 blev Bob & Skeleton DANMARK´s nye talentudviklingsprojekt frem mod næste ungdoms-OL startet. Atleterne ved YOG må være op til 17 år gamle, og skal kvalificere sig gennem den såkaldte OMEGA YOUTH SERIES.

I Bob & Skeleton DANMARK brænder vi for at lære unge mennesker at tænke i muligheder, og gå til deres sportslige udfordringer med et såkaldt GROWTH mind-set, som i høj grad er inspireret af hvordan iværksættere tænker. Men vi brænder os for at lære unge mennesker at være taknemmelige for den hjælp de får på deres vej. For hvis der er én ting, der er 100% sikker, så er det, at man ikke kan gå vejen helt til OL, uden at der er mange, der skal hjælpe en.